9
DK
OPSKRIFTER TIL
INSPIRATION
Generelle anvisninger
• Brug stødt melis, da det er let-
opløseligt.
• Bland alle ingredienserne
sammen i en skål, før du hælder
blandingen i røreskålen og begynder
omrøringen. Ingredienser såsom
chokoladestykker, nødder eller
spiritus skal først tilsættes gennem
påfyldningshullet, når isen er næsten
færdigrørt.
• Brug moden frugt. Vask frugterne
grundigt, skræl dem, og fjern om
nødvendigt kernerne.
• Brug ren frugtsaft. Det giver en mere
fyldig og kraftig smag.
• Fyld ikke røreskålen helt op med is-
eller sorbetblanding.
• Visse ingredienser kræver
opvarmning, f.eks. opkog af frugt eller
bær med sukker eller smeltning af
chokolade. Blandinger med varme
ingredienser bør afkøles i køleskab i
2 timer, før de bruges til at lave is af.
Med udgangspunkt i en grundopskrift
kan du lave lige den smagsvariant,
du ønsker, ved at tilsætte forskellige
ingredienser.
Grundopskrift, mælkeis
3 pasteuriserede æggeblommer
3,5 dl mælk
70 g sukker
Varm mælken langsomt op, til der dannes
små bobler. Pisk æggeblommer og sukker
grundigt, til sukkeret er helt opløst. Hæld
æggemassen i mælken lidt ad gangen,
og varm blandingen, til den begynder at
blive lidt tykkere. Lad blandingen køle af i
køleskabet i ca. 2 timer. Hæld blandingen
i apparatet, mens rørevingen kører rundt.
Omrør blandingen, indtil den har den
ønskede konsistens.
Tip:
• Tilsæt f.eks. blendet frugt, revet
chokolade eller andre ingredienser
efter ønske.
• Alt efter hvor cremet isens konsistens
skal være, kan du erstatte mælken
helt eller delvist med piskefløde.
• Du kan også vælge at erstatte
mælken med yoghurt og dermed lave
yoghurtis.
Grundopskrift, sorbetis
200 ml vand
200 g sukker
200 g blendet frugt eller 200 ml frugtsaft
Hæld vandet i en gryde, tilsæt sukkeret,
og rør i blandingen, til sukkeret er helt
opløst. Lad derefter vandet koge i 2
minutter. Tag gryden af varmen, og lad
blandingen køle af. Tilsæt frugtmos/
frugtsaft til den afkølede blanding. Hæld
herefter hele blandingen i apparatet,
mens rørevingen kører rundt.
Omrør blandingen, indtil den har den
ønskede konsistens.