71
• Hvis der udføres svejsningsarbejde på køleudstyret eller på til-
knyttede dele, skal passende brandslukningsudstyr være til rå-
dighed. Have et tørt pulver eller en CO
2 -ildslukker ved siden af
opladningsområdet.
• Sørg for, at området er åbent, eller at det er tilstrækkeligt venti-
leret, før man går ind i systemet eller udfører svejsningsarbejde.
I den periode, hvor arbejdet udføres, skal der fortsat være en
vis ventilation. Ventilationen skal fjerne eventuelt frigivet køle-
middel på en sikker måde og fortrinsvis udstøde det eksternt i
atmosfæren.
Kontrol af køleudstyr
Ved udskiftning af elektriske komponenter skal de være egnet til
formålet og til den korrekte specifikation. Producentens retnings-
linjer for vedligeholdelse og service skal altid overholdes. Hvis du
er i tvivl, kan du kontakte producentens tekniske afdeling for at få
hjælp.
Følgende kontroller skal udføres på anlæg, der anvender kølemid-
ler, der bruger brændbare kølemidler:
• Den faktiske kølemiddelmængde er i overensstemmelse med
den rumstørrelse, hvori de dele, der indeholder kølemiddel, er
installeret;
• Ventilationsmaskineriet og -udtag fungerer korrekt og er ikke
blokeret;
• Hvis der anvendes et indirekte kølekredsløb, skal det sekundæ-
re kredsløb kontrolleres for tilstedeværelse af kølemiddel;
• Mærkningen på udstyret er fortsat synligt og læseligt. Mærkning
og skilte, der er ulæselige, skal korrigeres;
• Kølerør eller -komponenter installeres i en position, hvor de ikke
risikerer at blive udsat for stoffer, som kan korrodere kølemid-
delholdige komponenter, medmindre komponenterne er frem-
stillet af materialer, som i sig selv er modstandsdygtige over for
korrosion eller er passende beskyttet mod at være korroderede.
Kontrol af elektriske enheder
Reparation og vedligeholdelse af elektriske komponenter skal
omfatte indledende sikkerhedskontroller og procedurer for kom-
ponentinspektion. Hvis der foreligger en fejl, der kan bringe sik-
kerheden i fare, må der ikke tilsluttes nogen elektrisk forsyning til
kredsløbet, før den er behandlet på tilfredsstillende vis. Hvis fejlen
ikke kan rettes med det samme, men det er nødvendigt at fort-
sætte driften, skal der anvendes en passende midlertidig løsning.
Dette skal rapporteres til ejeren af udstyret, så alle parter under-
rettes.
Den indledende sikkerhedskontrol skal omfatte:
• At kondensatorer er afladet: Dette skal gøres på en sikker må-
de for at undgå risiko for gnistdannelse;
• At ingen strømførende elektriske komponenter og ledninger er
blotlagte under opladning, genoprettelse eller rensning af sy-
stemet;
• At der er kontinuitet i jordforbindelsen.
Reparation af forseglede komponenter
Under reparation af forseglede komponenter skal alle elektriske
forsyninger kobles fra det udstyr, der arbejdes på, før fjernelse af
forseglede dæksler osv. Hvis det er absolut nødvendigt at have en
elektrisk forsyning til udstyr under servicering, skal en permanent
form for lækagedetektion være placeret på det mest kritiske
punkt for at advare om en potentielt farlig situation. Der skal læg-
ges særlig vægt på følgende for at sikre. at kabinettet ikke æn-
dres på en sådan måde, at beskyttelsesniveauet påvirkes ved at
arbejde på elektriske komponenter.
Dette skal omfatte beskadigelse af kabler, overdreven antal for-
bindelser, terminaler, der ikke er fremstillet i overensstemmelse
med den oprindelige specifikation, beskadigelse af pakninger,
forkert montering af pakningsbøsninger osv.
• Sørg for, at apparatet er monteret korrekt.
•
Sørg for, at forseglinger eller tætningsmaterialer ikke er ned-
brudt, så de ikke længere tjener til at forhindre, at brændbare at-
mosfærer kommer i kontakt med dem. Reservedele skal være i
overensstemmelse med producentens specifikationer.
BEMÆRK: Brug af silikonetætningsmasse kan hæmme effektivi-
teten af visse typer udstyr til lækagedetektering.
Egensikre komponenter behøver ikke at blive isoleret,
før der arbejdes på dem.
Kabelføring
Kontroller, at kabelføringen ikke udsættes for slitage, korrosion,
overdreven tryk, vibrationer, skarpe kanter eller andre skadelige
miljøpåvirkninger. Ved kontrollen skal der også tages hensyn til
virkningerne af ældning eller vedvarende vibrationer fra kilder så-
som kompressorer eller ventilatorer.
Metoder til påvisning af lækage
Følgende metoder til påvisning af lækage anses for acceptable for
alle kølesystemer.
Elektroniske detektorer til påvisning af lækage kan anvendes til at
registrere kølemiddellækager, men i tilfælde af brændbare kølemid-
ler er følsomheden muligvis ikke tilstrækkelig, eller der kan være
behov for genkalibrering.
(Påvisningsudstyret skal kalibreres i et område uden kølemiddel)
Sørg for, at detektoren ikke er en potentiel antændelseskilde, og at
den er egnet til det anvendte kølemiddel.
Udstyret til påvisning af lækage skal indstilles til en procentdel af
LFL af kølemidlet og skal kalibreres til det anvendte kølemiddel, og
den relevante procentdel af gassen (maks. 25%) skal bekræftes.
Væsker til påvisning af lækage er egnede til brug sammen med de
fleste kølemidler, men brug af klorholdige rengøringsmidler skal
undgås, da kloren kan reagere med kølemidlet og ætse kobberrør-
systemet.
Hvis der er mistanke om lækage, skal al brug af åben ild fjernes/
slukkes.
Hvis der konstateres en kølemiddellækage, som kræver lodning,
skal alt kølemidlet opsamles fra systemet eller isoleres (ved hjælp
af spærreventiler) i en del af systemet, der er fjernt fra lækagen. For
apparater, der indeholder brændbare kølemidler, skal iltfrit nitrogen
(OFN) derefter skylles gennem systemet både frem og under lod-
ningsprocessen
Afmontering og tømning
Ved brud på kølemiddelkredsløbet med henblik på reparation – el-
ler til andre formål – skal der anvendes konventionelle procedurer.
For brændbare kølemidler er det imidlertid vigtigt, at den bedste
praksis følges, da brændbarhed er en overvejelse. Følgende proce-
dure skal følges:
• fjerne kølemiddel;
• rense kredsløbet med inert gas;
• tømme;
• rense igen med inert gas;
• åbne kredsløbet ved at skære eller lodde.
Kølemiddelmængden skal genvindes i de korrekte genvindingscy-
lindere.
For apparater, der indeholder brændbare kølemidler, skal systemet
“skylles” med OFN for at gøre enheden sikker. Denne proces skal
muligvis gentages flere gange.
Der må ikke anvendes trykluft eller ilt til rensning af kølemiddelsy-
stemer.
For apparater, der indeholder brændbare kølemidler, skal skylning
opnås ved at bryde vakuummet i systemet med OFN og fortsætte
med at fylde, indtil arbejdstrykket er opnået, derefter udlufte til at-
mosfæren og til sidst trække ned til et vakuum.
Denne proces skal gentages, indtil der ikke findes noget kølemid-
del i systemet.
Når den endelige OFN-ladning anvendes, skal systemet udluftes
ned til atmosfærisk tryk, således at arbejdet kan finde sted. Denne
operation er helt afgørende, hvis lodning på rørsystemet skal finde
sted.
Sørg for, at vakuumpumpens udløb ikke er tæt på eventuelle an-
tændelseskilder, og at der er ventilation til rådighed.
Opladningsprocedurer
Ud over de konventionelle opladningsprocedurer skal følgende
krav følges.
– Sørg for, at forskellige kølemidler ikke kontamineres, når der an-
vendes opladningsudstyr. Slanger eller ledninger skal være så
korte som muligt for at minimere mængden af kølemiddel i dem.
– Cylindrene skal opbevares oprejst.
– Sørg for, at kølesystemet er jordet, før systemet fyldes med køle-
middel.
– Afmærk systemet, når opladningen er fuldført (hvis ikke allerede).
– Der skal udvises ekstrem omhu for ikke at overfylde kølesyste-
met.
Før systemet genfyldes, skal det trykprøves med den relevante
rensegas.
Systemet skal tæthedsprøves ved afslutning af opladningen, men
primært ved ibrugtagning.
Der skal udføres en opfølgende lækagetest, før stedet forlades.
Nedlukning
Før denne procedure udføres, er det vigtigt, at teknikeren er fuld-
stændig fortrolig med udstyret og alle dets detaljer. Det anbefales, at
alle kølemidler genvindes sikkert. Før opgaven udføres, skal der ud-
tages en olie- og kølemiddelprøve, hvis det er nødvendigt at foreta-
ge en analyse, før genanvendelse af det genvundne kølemiddel.
DANSK
