15
Låge/glas
Er glaslågen tilsodet, kan den let rengøres med fugtig køkkenrulle dyppet i aske. Kontroller jævnligt, at pak-
ninger i låge og askeskuffe er hele og bløde. Hvis ikke, bør de udskiftes. Brug kun originale pakninger.
Lågehejs (Tegning H)
Mekanismen til lågehejs består af et kædetræk, som er placeret på hver side af brændeovnen og en fjeder.
Hvis lågen kører trægt kan dette afhjælpes ved at smøre kædehjulenes bøsninger (1) og lågehængsler (2)
med kobberfedt (vi anbefaler at denne skal kunne tåle 1100º C). Dette bør gøres en gang om året. Kører
lågen stadig for trægt, kan fjederen til lågehejset løsnes en smule. Hvis lågen kører for let er fjederen
blevet for løs.
Fjederen kan løsnes eller spændes på følgende måde:
Tag den løse sideplade på venstre side af brændeovnen (set forfra) af ved at løfte siden op og ud. Sørg for
at lågen til brændkammeret (3) er lukket. Det med brændeovnen leverede spændeværktøj (4) sættes på
tandhjulet (5). Skal fjederen spændes så lågen lukker langsommere (eller bliver i stand til at holde sig selv
oppe i helt åben tilstand), drejes tandhjulet (5) lidt med uret. Det gøres ved at dreje spændeværktøjet
(4) mod uret. Skal fjederen løsnes så lågen lukker hurtigere (eller ikke længere kan holde sig selv åben
i helt åben tilstand), løftes låsepalen (6) og tandhjulet (5) drejes lidt mod uret. Dette gøres ved at dreje
spændeværktøjet (4) med uret. VIGTIGT! Mens låsepalen løftes skal du holde godt fast i spændeværk-
tøjets (4) håndtag, da der overføres en stor vægt og kraft, idet låsepalen løftes.
Efter hver justering afprøves om den ønskede effekt på lågelukningen er opnået. Er det ikke tilfældet
gentages handlingen. Kører lågen for let eller er fjederen blevet løsnet anbefales det, at man ved første
test af virkningen holder fast i håndtaget for at sikre, at lågen ikke er blevet for løs og lågen dermed kan
falde for hurtigt i med risiko for glasskade til følge.
N.B. Du bør altid lade en fagmand justere, smøre og reparere disse dele.
Overfladen
Normalt er det ikke nødvendigt at efterbehandle overfladen. Eventuelle lakskader kan dog udbedres med
Senothermspray.
Garanti
Ved manglende vedligeholdelse bortfalder garantien!