Knoglemasse
Vores knogler er, ligesom resten af vores krop, underlagt naturlige opbygnings-, nedbrydnings- og æld-
ningsprocesser. Knoglemassen tiltager hurtigt i børneårene og når sit maksimum i 30–40 års alderen.
Derefter forringes knoglemassen igen noget med tiltagende alder. Med sund ernæring (især kalcium og
vitamin D) og regelmæssig fysisk aktivitet kan denne nedbrydningsproces modvirkes en vis tid. Med mål-
rettet opbygning af musklerne kan man yderligere styrke stabiliteten af det samlede skelet.
Vær opmærksom på, at denne vægt ikke angiver knoglernes kalciumindhold, men bestemmer vægten af
alle bestanddele i knoglerne (organiske materialer, uorganiske materialer og vand).
"EWBSTFM,OPHMFNBTTFONÌJLLFGPSWFLTMFTNFELOPHMFUUIFEFO,OPHMFUUIFEFOLBOLVOCFTUFN-
mes ved medicinsk undersøgelse (f.eks. computertomografi, ultralyd). Derfor er det med denne vægt ikke
muligt at drage tilbageslutninger til ændringer af knoglerne og knoglehårdheden.
Knoglemassen kan næsten ikke påvirkes, men svinger ubetydeligt indenfor de påvirkende faktorer (vægt,
størrelse, alder, køn).
BMR
Grundomsætning (BMR = Basal Metabolic Rate) er den energimængde, som kroppen i fuld hviletilstand
har brug for til opretholdelse af sine basisfunktioner (f.eks. når man ligger i sengen i 24 timer). Denne
værdi er i det væsentlige afhængig af vægt, kropsstørrelse og alder. Værdien vises på diagnosevægten
med enheden kcal/dag, og beregnes ved hjælp af den videnskabeligt anerkendte Harris-Benedict-formel.
Denne energimængde har din krop som minimum brug for og skal i form af næring tilføres kroppen igen.
Hvis du i længere tid indtager mindre energi, kan dette medføre sundhedsskadelig tilstand.
AMR
"LUJWJUFUTPNTUOJOHFO".3"DUJWF.FUBCPMJD3BUFFSEFOFOFSHJNOHEFTPNLSPQQFOGPSCSVHFSQS
dag i aktiv tilstand. Et menneskes energiforbrug stiger med tiltagende fysisk aktivitet, og bestemmes af
diagnosevægten ved hjælp af den indtastede aktivitetsgrad (1–5).
For at holde den aktuelle vægt skal den forbrugte energi tilføres kroppen igen i form af mad og drikke.
Hvis der over længere tid tilføres mindre energi end der forbruges, henter kroppen hovedsageligt diffe-
rensen fra kroppens fedtdepoter, hvorved vægten falder. Hvis der derimod over længere tid tilføres mere
FOFSHJFOEEFOCFSFHOFEFUPUBMFFOFSHJPNTUOJOH".3LBOLSPQQFOJLLFGPSCSOEFEFOPWFSTLZEFOEF
energi, som derved ophobes i kroppen som fedt og resulterer i, at vægten stiger.
Tidsmæssig sammenhæng af resultaterne
Vær opmærksom på, at kun trenden på langt sigt tæller. Kortvarige vægtafvigelser i løbet af få dage er
oftest blot et resultat af væsketab.
Fortolkningen af resultaterne afhænger af ændringerne af: totalvægten og den procentuelle kropsfedt-,
kropsvand- og muskelandel samt efter hvor lang tid disse ændringer sker. Man skal skelne mellem hurtige
foran dringer i løbet af få dage og mellemfristede ændringer (i løbet af uger) samt langfristede ændringer
(måneder).
Som grundregel gælder, at kortvarige vægtændringer stort set udelukkende er et udtryk for ændringer af
vandprocenten, mens mellem- og langvarige ændringer af vægten også kan omfatte fedt- og muskelpro-
centen.
t )WJTWHUFOGBMEFSLPSUTJHUFUNFOTGFEUQSPDFOUFOTUJHFSFMMFSGPSCMJWFSEFOTBNNFFSEFSCMPUUBMFPN
væsketab–f.eks. efter sport, sauna eller som resultat af en diæt, der kun er rettet mod hurtigt vægttab.
t )WJTWHUFOTUJHFSQÌNFMMFNMBOHUTJHUTBNUJEJHNFEBUGFEUQSPDFOUFOGBMEFSFMMFSGPSCMJWFSEFOTBNNF
kan der være tale om opbygning af muskelmasse.
Hvis vægt og fedtprocent falder samtidig, virker diæten–du taber fedtmasse. Det ideelle er, at du under-
støtter din diæt med kropslig aktivitet, fitness- eller krafttræning. Derved kan de på mellemlangt sigt
forøge din muskelandel.
Kropsfedt-, kropsvand- eller muskelandele må ikke lægges sammen (muskelvæv indeholder også
bestanddele af kropsvand).
